Flere KundeKroner til boligejerne
Totalkredit har givet KundeKroner til boligejere med Totalkredit-lån siden 2017. I år er ingen undtagelse. Snarere tværtimod, for nu øger Totalkredit både KundeKroner-rabatten og forlænger KundeKroner-perioden – fordi det går godt i Totalkredit.
Flere KundeKroner i hele 2024 og 2025
KundeKroner-rabatten øges fra 0,15% til 0,20% årligt af restgælden med virkning fra 1. januar 2024. Det betyder, at privatkunder får 2.000 kr. årligt pr. mio. kr. i restgæld mod tidligere 1.500 kr.
Der vil fortsat maksimalt kunne gives KundeKroner af en samlet restgæld på 20 mio. kr. pr. kundeforhold.
Den nye sats på 0,20% årligt gælder for privatkunder med lån i Totalkredit, herunder også kunder med prioritetslån, der er finansieret i Totalkredit. Samtidig forlænges KundeKroner-perioden for disse kunder med et år, så KundeKroner nu er garanteret frem til 31. december 2025.
Har du et privat Totalkredit-lån, får du et nyt KundeKroner-brev først i februar.
Ingen ændringer på erhverv
Der sker ingen ændringer for erhvervskunder med Totalkredit-lån. KundeKroner udgør fortsat 0,15% årligt af restgælden og er som hidtil garanteret frem til 31. december 2024.
Læs mere om KundeKroner