Årsrapport 2020 - 1.097 nye kunder
Resultat af primær drift på 5 mio. kr.
Ledelsen i Dragsholm Sparekasse har den 10. februar behandlet årsrapporten for 2020, som viser en rekord stor tilgang af nye kunder på 1.097.
Den primære drift viser et resultat på 5,0 mio. kr. Efter indregning af skat, kursreguleringer på Sparekassens aktie- og obligationsbeholdning samt nedskrivninger på udlån bliver årets resultat 4,3 mio. kr.
Af årsrapporten fremgår det, at ledelsen er tilfredse med resultatet, specielt set i lyset af de vanskelige forhold i 2020 som følge af Covid-19.