Døgnboks og kontantindlevering i pengeautomaten
Med en døgnboksaftale hos Nokas kan du nemt indlevere din virksomheds kontanter og valuta i døgnboksen.
Udviklingen går mod et mere og mere digitaliseret samfund. Det påvirker, hvordan vi bruger penge. Kontanter fylder mindre i vores hverdag – også for vores erhvervs- og foreningskunder.
Håndtering af døgnbokse og kontanter pr. 1. april 2023
Vi har indgået et samarbejde med kontanthåndteringsvirksomheden Nokas. Samarbejdet betyder, at Nokas kommer til at håndtere kontanter for sparekassens erhvervs- og foreningskunder herunder levering af byttepenge.
Nokas har et landsdækkende netværk af døgnbokse og pengeautomater under navnet KONTANTEN. Dragsholm Sparekasses døgnbokse og pengeautomater indgår fra og med den 1. april 2023 i det landsdækkende netværk.
Hvordan opretter jeg ny indbetalingsaftale?
For at benytte KONTANTENS døgnbokse og/eller pengeautomater til indbetalinger eller bestille byttepenge, skal du have en indbetalingsaftale med Nokas.
Det gør du ved at oprette din virksomhed eller forening på Nokas’ hjemmeside.
Opret indbetalingsaftale
For at oprette en indbetalingsaftale hos Nokas, skal du have et MitID Erhverv.
Har du ikke et, kan du få det her:
Få MitID Erhverv
Hvad koster det?
Du kan læse mere om aftaletyper og priser på Nokas hjemmeside
Hvor kan jeg indlevere kontanter?
Som erhvervs- eller foreningskunde i Dragsholm Sparekasse med en indbetalingsaftale hos Nokas på plads, kan du benytte alle KONTANTEN-døgnbokse og pengeautomater rundt om i landet.
Se en oversigt over alle placeringer
Har du flere lokationer, der skal tilknyttes aftalen, er det en god idé at have alle lokationers adresse, kontaktpersoner og kontonumre klar, når du opretter dig.
Læs mere hos Nokas
Indbetalingsløsningen har til formål at give større fleksibilitet, spare tid samt forenkle processen i forbindelse med indbetaling af forretningens omsætning og du får dermed to indbetalingsmuligheder i én. Læs nedenfor, hvordan Nokas’ indbetalingsløsning kan gøre din hverdag lettere.
Læs mere om indbetaling i pengeautomaten
Kontakt Nokas Kundeservice
Nokas står klar til at hjælpe dig med at vælge den optimale løsning for dig og din forretning.
Telefon: 70 15 76 00
Mail: kundeservice@nokas.com