Betalingsformidling

  • FI-kort
  • Betalingsservice
  • Bluegarden
  • Leverandørservice
  • Betalinger til og fra udlandet

Fælles Indbetalingskort (FI-kort) 
Med FI-kort går dine kunders indbetalinger direkte ind på din konto i Dragsholm Sparekasse.
Set i forhold til en girokonto er der en række fordele ved at bruge Fælles Indbetalingskort, i daglig tale FI-kort. Det giver mulighed for, at indbetalinger fra dine kunder eller andre debitorer kan gå direkte ind på din konto i Sparekassen.

Betalingsservice
Få dine faste regninger tilmeldt betalingsservice. Betalingsservice sørger for at dine regninger bliver betalt til tiden og uden at du skal gøre noget. Kom ind og få betalingen tilmeldt i Sparekassen eller opret den i Netbanken.

Du kan læse mere om mulighederne på betalingsservices egen hjemmeside.

Bluegarden 
Bluegarden står bag blandt andet Dataløn, Lønservice og Multiløn og har udbredte løsninger inden for løn- og personaleadministration. De tilbyder forskellige lønsystemer, hvor man selv, via nettet, arbejder med lønindberetningen, eller man kan lade Bluegarden klare alt. Løsninger kan tilpasses din virksomhed, uanset om du ønsker at outsource alt arbejdet med løn, eller ønsker et lønsystem.

Find flere oplysninger omkring Bluegarden og deres løsninger her.

LeverandørService 
LeverandørService er til virksomheder, der har en tæt og regelmæssig samhandel med deres erhvervskunder. Efter aftale med kunden kan din virksomhed med LeverandørService automatisk trække tilgodehavender direkte på kundens konto - også når betalingsfristen er kort.

Du kan læse mere omkring Leverandørservice her.

Worldline
Vi har indgået et samarbejde med Worldline, og kan derfor nu hjælpe med at gøre betalingsdelen i din virksomhed meget nemmere.

Worldline er den eneste spiller på betalingsmarkedet, som mestrer alle discipliner inden for betalingsløsninger herunder: betalingsterminaler, online betalingsgateways og indløsningsaftaler til de meste anvendte kreditkort i Danmark.

For dig betyder dette samarbejde, at vi i fællesskab kan indgå en aftale om betalingsløsninger med Worldline til din virksomhed.

Nogle af fordelene med denne løsning er:

  • Alt samlet i én pakke. Du har derfor kun en leverandør til hele din betalingsløsning
  • Markedets hurtigste udbetaling, inden for 2-5 hverdage
  • En simpel prismodel, helt uden startgebyr og andre skjulte gebyrer.

Udover disse fordele får du med en aftale hos Worldline også:

  • Et brugervenligt rapporteringssystem, så du nemt og enkelt kan få et overblik over dine transaktioner
  • Support 6 dage om ugen, hvis noget skulle gå galt
  • Worldline's løsninger understøtter naturligvis de mest anvendte betalingskort på det danske marked samt mobilbetalinger med vores wallet, Apple Pay eller MobilePay.

Er du interesseret i en nem og enkelt løsning? Klik her eller tag fat i din rådgiver, som vil hjælpe med kontakten til Worldline. Du kan også læse mere om Wordline samarbejdet her.

MobilePay
En nem og smart løsning til din virksomhed. MobilePay tilbyder flere forskellige løsninger til din virksomhed. Hvilken løsning din virksomhed skal vælge, afhænger af flere parametre.