Fitbit Pay

Med Fitbit Pay kan du betale uden at skulle have betalingskort eller mobil med dig. Kig efter symbolet for kontaktløs betaling, som du finder i millioner af butikker i hele verden. Du behøver ikke længere tænke over at skulle passe på din mobil eller pung, bare lad dem blive hjemme og betal direkte fra dit håndled. 

Har du et Fitbit Ionic eller Versa, aktiverer du Fitbit Pay ved at trykke på din genvejsknap eller swipe fra toppen og ned. På øvrige Fitbit-enheder skal du trykke på urets venstre knap i 2 sekunder. Tast eventuelt din kode og vælg kort ved at swipe eller ”tappe” på urets skærm. Hold uret henover betalingsterminalen og betal.

For at kunne anvende dit smartwatch til kontaktløs betaling skal din Fitbit understøtte Fitbit Pay.

Sikker betaling med dit smartwatch

Når du betaler med Fitbit Pay, får dit kort et specifikt nummer og betalingen en unik transaktionskode. Dit fulde kortnummer bliver aldrig gemt på din enhed, gemt på Fitbits servere eller delt med den butik, hvor du har handlet .