Sådan gør du med pengesedler der bliver ugyldige
1.000 krone-sedlen og flere ældre pengesedler vil efter 31. maj 2025 ikke længere kunne bruges til betaling.
En række danske pengesedler bliver ugyldige efter den 31. maj 2025. Det gælder blandt andet 1.000 krone-sedlen og ældre seddel-serier fra før 2009.
Du vil i løbet af september få et brev i e-Boks fra Nationalbanken med en opfordring til at tjekke, om du har nogle af disse sedler.
Sådan gør du
Som kunde i Sparekassen kan du få sedlernes værdi sat ind på din konto. Det kan du gøre i kontantautomater. Vær opmærksom på at der er grænser for, hvor stort et beløb de enkelte automater kan tage imod.
Har du ikke mulighed for at benytte en kontantautomat, kan du lave en individuel aftale med Sparekassen på tlf. 5965 2626 (Asnæs) eller på 5951 2626 (Kalundborg).
Kontanter kan ikke indleveres i Sparekassen uden forudgående aftale.
Læs mere her om, hvordan du gør – og se hvilke sedler, der er ugyldige og gyldige efter 31. maj 2025.