Sikker nethandel med personlig kode eller NemID

Ny godkendelse af nethandel med personlig kode eller NemID appen

Nu skal du godkende internethandler med en personlig kode eller som alternativ vælge at godkende med dit NemID.

Hvis du vælger NemID, skal du bruge appen, da du ikke længere kan bruge pap-nøglekortet til at godkende online handler i 2021.

Onlinehandel med personlig kode

Når du gennemfører en betaling på nettet, vil du udover en SMS-engangskode på din mobil også blive bedt om at indtaste et personligt kodeord.
Løsningen kaldes 3D Secure og dækker alle danske betalingskort og dermed sikkerhedsløsningerne: Visa Secure, MasterCard Identity Check og Dankort Secured by Nets.

Sådan tilmelder du du dit kort - eller ændrer det tilknyttede mobilnummer og kodeord

Du kan tilmelde dit kort til sikkerhedsløsningen 3D Secure her.

Det er også her, du kan ændre dit mobilnummer eller din personlige kode.

Er du ikke allerede tilmeldt, kan du også vente med at tilmelde dig til din næste onlinehandel, hvor du bliver bedt om – og guidet til – at oprette det.

Du kan læse også mere om 3D Secure på: nets.eu/3ds.

Onlinehandel med NemID app

Ønsker du ikke at gøre brug af en personlig kode, kan du bruge din NemID-app eller NemID nøgleviser til at gennemføre din handel og opnå samme grad af sikkerhed.
Vær opmærksom på, at du ikke kan godkende handler med NemID nøglekort, men kun med NemID-appen (og NemID nøgleviser).

Nogle webshops melder fejl

De fleste webshops er klar til at opfylde det nye krav om betaling med personlig kode eller NemID. Er der nogle, der ikke er, vil du få din betaling afvist.