My Wallet

Med My Wallet kan du betale kontaktløst med din mobil, når du er ude at handle. My Wallet er et nemt og sikkert alternativ til de fysiske betalingskort.

Du kan betale kontaktløst med My Wallet alle de steder, hvor du kan betale kontaktløst med dit fysiske betalingskort både i Danmark og i udlandet.

Når du betaler, skal du bare holde mobilen hen til kortterminalen, så er der betalt. Ved køb over 350 kr. skal du indtaste en pinkode på mobilen.

Når du første gang logger ind i My Wallet app'en, oprettes dine betalingskort automatisk i app'en. Derefter behøver du ikke længere at have tegnebog og betalingskort med i byen.

My Wallet til Android enheder kan benyttes med alle gængse korttyper (Dankort, Visa/Dankort og MasterCard) og på iPhones kan man benytte MyWallet med Dankort og Visa/Dankort (kun Dankort-delen).