Garanter

Det er Sparekassens garanter som vælger repræsentantskabet – Sparekassens øverste myndighed. Derfor er det som Garant du får indflydelse på Sparekassens udvikling i fremtiden.

Garantbevis
Du bliver Garant ved at oprette et Garantbevis. Et Garantbevis koster kr. 1.000 og giver 1 stemme ved valg til repræsentantskabet. Få nærmere rådgivning om, hvor mange Garantbeviser du kan have. Den enkelte garant kan dog maksimalt have 20 stemmer ved valg til repræsentantskabet.

Forrentning af garantkapital
Sparekassens bestyrelse har vedtaget en Forrentningspolitik for året 2018, der udtrykker bestyrelsens ønske for forrentning af garantikapitalen.

Garantkapital
Indskud på Garantbeviser indgår i Dragsholm Sparekasses ansvarlige egenkapital og er ikke omfattet af Indskydergarantiordningen.

Frigivelse af Garantkapital
Der gælder særlige regler for frigivelse af Garantkapital. Bestyrelsen skal principielt godkende større frigivelser af Garantkapital. Bestyrelsen har besluttet i disse finansielt urolige tider, at imødekomme alle kunders ønske om frigivelse af Garantkapital. Dog skal den nedre grænse om 1000 stemmer og mindst kr. 1 mio i Garantkapital være opfyldt, jævnfør vedtægterne.

Garantmøderne Garantmødet finder sted hvert 4. år. Det er som nævnt her, Sparekassens repræsentantskab vælges, og det er således her, garanterne kan være med til at præge udviklingen i Dragsholm Sparekasse.

Det næste garantmøde finder sted i efteråret 2019.

Comments are closed.